Forside 9. december 2008 – Gå efter glæden Det kan godt være, at du syntes, at dette er en underlig overskrift. For det er da elementær viden, at man skal gå efter glæden. - Men – er du nu også sikker på, at du ved, hvad glæde er? Er du sikker på at det er alment kendt, at man skal gå efter glæden, selv om det kan lyde så selvfølgeligt? - Lad os prøve at se nærmere på denne tilsyneladende så enkle sætning. Først har vi ordet ”gå”! - Har du tænkt på, at når små børn lærer at gå, ja, så er det en naturlig del af denne læreproces. Dette med at lære at bevæge sig ved at bruge benene ”gå”. Dette indebærer for de fleste, at man falder adskillige gange – rejser sig når man er faldet. Og fortsætter denne proces med at lære dette nye at bevæge sig for egen maskine = gå. Næste ord er ”efter” - nu har vi ”gå efter”. Jamen hvad er nu det? Skulle der ikke stå: ”Hør efter”? - Er det da ikke det, der er blevet tordnet både i slægter og religioner. At mennesket skulle HØRE efter. Aldrig selv GÅ efter. - Læg mærke til den grundlæggende forskel på disse to udsagn. - HØR efter = gør som vi siger. - GÅ efter = gå for egen maskine/ gå din vej. = Vi ejer dig ikke, du er dig, og er fri til at bevæge dig for egen maskine. - Gå den vej der er din, følge din egen vej. Tredje og sidste ord er ”glæden” - ”Gå efter glæden.” Hvad er glæde, kan du spørge. - Ja, en forudsætning for overhovedet at få nogen mening af dette ord er jo, – at de basale behov er dækket. Her tænker jeg ikke kun på mad og tag over hovedet. - Som du sikkert ved, så er den industrialiserede del af verden inficeret med sin egen selv skabte pest/kolera. - Ensomhed. - Ensomhed – er i virkeligheden oplevelsen af sig selv adskilt fra kilden. Adskilt fra sin egen kerne. Derfor handler ensomhed ikke om antal af venner, social status eller ........... Hvad tror du drugs, titler, penge, status, ekstrem sport osv. osv handler om? Grundlæggende ensomhed – forsøg på flugt fra indre tomhed. - Nej, denne dybe tomhed, denne pest – dette valg mellem pest og kolera – kan kun løses ved at hvert menneske søger inde i sit eget indre. - Kald det din indre kerne, kald det dit indre barn, kald det din egen guddommelighed. - Kald det Metatron, gud, Jesus – kald det fader. - Navnet/betegnelsen er ligegyldig. Det der ikke er ligegyldigt er HVOR du søger. - Din forbindelse til altet – er og bliver i dit eget indre. - Hvorfor tror du ellers flugten foregår ”derude”? Den gang guden ville gemme sig for mennesket, - overvejede han længe, hvor han skulle gemme sig. - På den højeste tinde? -- Nej, der ville mennesket søge og finde ham. Det dybeste sted i havet? -- Nej, der ville mennesket søge og finde ham. Hvor skulle han gemme sig? -- Inde i mennesket, det var det sidste sted, mennesket ville søge. Denne gamle gamle historie har en dyb sandhed i sig. - Prøv bare at se dig omkring, hvorfor tror du, at fokuset hysteriskt holdes på ydre ting, at mangt og meget bliver nærmest mere og mere ekstremt. - Sport har intet med leg at gøre, det er selvpineri og hysterisk flugt. - Ja helt ærligt, hvor er i virkeligheden forskellen på romerrigets ”brød og skuespil = folket holder kæft” - og så til det der foregår i dag? Betegnelserne har ændret sig, men alt i alt – handler hele skuespillet ikke netop om, få få folket til at holde kæft? Så andre kan udnytte dem? - Og JA, jeg taler til dig, jeg taler om dit såkaldte demokratiske land. Jeg taler til dig, der lever i et land, der siger, – der er frihed for alle. - Frihed til hvad? Begynder du at forstå, at overskriften: ”Gå efter glæden” - ikke er så enkel og tilforladelig, som den så ud ved første øjekast? Jeg ved ikke, kommer da i tvivl om jeg overhovedet ved hvad det vil sige; ”at glæde sig”. Hvad er glæde? Det var et virkeligt godt spørgsmål. Der skal mod til at stille et sådant spørgsmål, mod til at være ærlig mod sig selv. - Den slags spørgsmål er en helt naturlig del af processen med at finde og få kontakt med sin egen kerne. Hvad er glæde, da Else første gang mødte udtrykket ”gå efter glæden”. Vendte hun sig til mig/os – med spørgsmålet: – ”Hvad i alverden er det? Hvad er glæde?” - Da hun her fornylig kiggede på hvad hun forbandt med glæde, hvad der kunne og ville give hende glæde. - Oplevede hun, at ”Tranedansen” - til foråret at tage over og se tranerne raste og danse. – DET gav hende følelsen af glæde. Noget at glæde sig til. - Gå efter glæden er IKKE, at gå ud og købe dette eller hint, for ikke at mærke uro eller ..... Forstår jeg dig ret, at ”gå efter glæden” måske mere handler om at gå mod noget – bevæge sig mod det man har lyst til. - Glæde sig til ......... ? Se frem mod, bevæge sig mod – have lyst til....... Du er inde på noget meget centralt, noget meget væsentligt; - ”have lyst til”. Som vi var inde på, da vi kiggede på ordene. Så handler dette at gå efter noget, netop om, at bevæge sig for egen maskine. - Og ikke af hensyn til andre. - Dette handler netop om at finde den længsel, det drive i dit eget indre. - Der giver dig smil på læben, når du tænker på det. Giver dig følelsen af glæde, leg og nydelse. - INGEN og jeg siger dig igen, INGEN andre kan fortælle dig, hvad du skal gå efter. - Som på jagten for at finde guden; – så er det i dit eget indre, du finder det, der giver DIG glæde. Det der er din sandhed. - Ja, finder dig selv. Øh, nu er vi i december måned, og der tales meget om at glæde sig – glæde andre – give gaver - ”glædelig jul”. - Der er jo en verden til forskel på dette, og den måde du bruger ordet ”glæde”. - Det er jo tydeligt at du afgjort ikke taler om – den såkaldte ”glæde”, som forbindes med jul og julegaver, juleræs. - Vil du sige lidt om det? Prøv at se på hele det skuespil, som det der kaldes ”jul” i virkeligheden er. - Dem der flygter fra julen er jo en lige så stor del af dette skuespil, som dem der som traditionerne kræver, holder jul med slægt og venner. - Da dette ikke er andet end en del af det ”brød og skuespil”; som har eksisteret siden romerriget, – ja før det. - Hvordan kan du så forvente, – at det der i dette skuespil betegnes som ”glæde”, skulle have noget med ægte glæde at gøre? - Du forventer jo heller ikke at kunstig sne, skal have noget med ægte sne at gøre. Hmm, jeg får mere og mere indtrykket af og ja, oplevelsen af at mangt og meget af det vi kalder kærlighed, glæde, hensyn – ja at ordenes indhold, – det vi er blevet tillært – ikke er mere ægte end sne på dåse. Du har ret. - Flot gået, at du tør begynde processen med at erkende, hvad du selv føler er rigtigt for dig. Jeg ved ikke, jeg kan have en oplevelse af, at meget af dette også omkring jul – mere handler om andres forventninger til mig; – end at gøre hvad jeg selv føler for. - Som et forbud mod at være følelsesmæssig egoist. Hvis andre ikke har det godt, med det jeg gør, - er jeg så ond? Hvordan skal jeg udtrykke mig, så dette bliver så let forståeligt som muligt? - Dette er noget, der er blevet gentaget så ofte og gennem så lange tider. - At det der i virkeligheden er en løgn – er blevet en såkaldt sandhed. Noget selvdestruktivt – kaldes kærligt/at tage hensyn til. Lad mig begynde med at slå fast, at ethvert menneske har en fri vilje. Hvert eneste menneske er skaberen af sit eget liv. - Den frie vilje er ukrænkelig, for den er en universel lov. - Til denne frie vilje, til den personlige skabelse – hører også ansvaret for, hvad en person vælger at føle, tænke og tro. At ”Offer-rollen” = "se hvad de gør mod stakkels mig". - ER OG BLIVER en rolle personen selv vælger/skaber. Ja, der er meget tillært i et menneskes valg. Og det gælder på alle livets områder. - Som du ved, er der mange også godt voksne. Der finder på de utroligste krumspring for ikke, at tage ansvaret for sig selv og sine handlinger. - Bare tænk på hvad der siges i retssale. Hvilke forklaringer der gives på økonomisk kriminalitet for ikke at nævne politiske påstande. Ja, det er i sandhed et skuespil. - Når du kan erkende, hvor dybt dette med ansvarsfralæggelse er integreret i hele det skuespil, der kaldes demokrati er. - Kan det så undre dig, at ansvarsfralæggelse også er integreret i familier og nære forhold? Tilbage til hvem der er ansvarlig for, hvad hvem føler. - På samme måde som du skaber din virkelighed, dit liv gennem dine valg = det du tænker på. - Så skaber du også helt selv, dine følelser gennem dine tanker. - Hvem andre end du selv, tænker dine tanker?????????? - Når kun du selv skaber dine tanker. - Hvorfor så forvente at andre skal opføre sig, så du ikke får urolige/ubehagelige tanker = følelser?? - Jeg spørger bare. Det du siger er jo, at det ikke er børnenes ansvar at opføre sig, så forældrene ikke føler ubehag? At det er forældrene selv, der skaber deres følelsesmæssigt ubehag? Ja, at det kun er MIT ansvar, hvad jeg føler. Andres følelser er ikke min afdeling. - Øhh, eller? Prøv at se på hvor meget, der er blevet kaldt ”at sikre børnene”. - Der i virkeligheden handlede om at sikre sig selv, at børnene blev ved at gøre/være som forældrene ønskede. - Fastholde forældrenes ejendomsret på børnene. (de aldrig har eller kan eje) Prøv at se på hvilke jernlænker, der ligger i ordene: Det kan du ikke gøre mod din mor/far (mig). - Der er ingen der gør noget mod andre end sig selv. Selv når barnet kvæler sin mor/far – er dette en aftale, der er indgået på et plan. - Det samme plan, som barnet valgte den forælder. - Igen, begynd at fatte og acceptere – at dit fysiske udtryk kun er et aspekt af dig. - DU er ikke og har aldrig været, – et menneskeligt væsen der har eller kan have en spirituel oplevelse. - Du er og bliver og har altid været et spirituelt væsen, der har en fysisk oplevelse, = når du er inkarneret i fysisk krop. Om en person vælger at drage i krig i et fremmed land, vælger at springe ud fra en høj bygning, vælger at dykke med hajer. Eller vælger at ......... – ja, du kan selv fortsætte. Hverken denne person eller nogen anden kan gøre noget mod andre. - Alle gør alt mod sig selv. - Det er og bliver en del af personens egen skabelse/valg. - Og jeg mener dette helt uden undtagelser. Øh jamen, det er jo totalt modsat – mod at vi ”i denne juletid skal være så gode mod hinanden” - hvordan hænger det sammen? - Der er jo så meget ”af hensyn til” så det er til at brække sig over. Jeg kan godt forstå – at du er ved at brække dig over, al den kommercielle hensynsbetændelse. Al den snak om af hensyn til dit og dat. For det er som at kalke en grav, – komme pudder over et råddent sår. - Det er med til at fastholde, det afdøde såkaldte menneskefællesskab. - Som i virkeligheden er udgået på dato. - Også derfor flere og flere oplever et såkaldt normalt liv består af konstante valg mellem pest og kolera. Prøv at tænke på, hvor lidt du kan fokusere, på det DU har lyst til, føler for osv. – Før en eller anden skriger ”hvordan kan du gøre det mod ............” Fremmedgørelsen for dig selv, din egen kerne, din egen guddommelighed. - Er integreret i det fremherskende normalitetsbegreb. OBS – dette døde normalitetsbegreb er også integreret i religioner, kirker, alternative kredse – familier, - ja i alt acceptabelt. Jagten på Gud – skal foregå DERUDE, uden for dig selv. - Ingen ønsker, at du finder din egen kerne, din egen sandhed. - Ingen ønsker at du begynder at gå ”for egen maskine”. Begynder at gøre det der er rigtigt for dig. Begynder at erkende hvor meget – såkaldt menneskeligt, der er dødt og destruktivt. OBS som barnet falder, når det lærer at gå, lærer at gå for egen maskine. - Så er det helt naturligt at du fejler/falder, – når du begynder at lytte til din egen kerne. Begynder at tillade dig selv, at gå efter din glæde, din sandhed. – Ja begynder at pakke dig selv ud af gamle tillærte såkaldt kærlige, men i virkeligheden dræbende sandheder, hensyn og døde glædesgivere. - Med dette mener jeg, at intet der ikke giver genklang i dit eget indre – giver virkelig glæde. Hensynsbetændelse – en af julens dødelige svøber. Ja, hvad kan jeg kalde ”tage hensyn til andre” for andet end følelsesmæssig kolera. - Når du giver dig selv tilladelse til at være dig, nyde den fantastiske skabelse, der er dig, og se alt i dit liv som din egen skabelse. Så kommer accepten af andre og deres skabelser helt naturligt. Igen – ingen er ansvarlig for hvad andre føler og tænker, da du er skaberen af dit liv, og du ER den eneste, der tænker dine tanker og skaber dine følelser og dit liv. Jeg fornemmer, at det er utroligt selvbegrænsende, at tage hensyn til andre, i stedet for at gå efter glæden, gå for min sandhed. - Ja, forskellen på om du indretter og tilpasser dig til andres forventninger. Eller. Du lever ud fra din egen kerne i balance med dig selv og hele dig. - Det er som forskellen på en vild brun bjørn – og et menneske i bjørne-skind. Du må være i samklang med din egen kerne, – før du kan formidle livets power og glæde. - Kun der findes den virkelige glæde. Lad mig slutte med at gentage den gamle fortælling: Den gang guden ville gemme sig for mennesket, overvejede han længe hvor han skulle gemme sig. - På den højeste tinde? - - Nej, der ville mennesket søge, og finde ham. Det dybeste sted i havet? - - Nej, der ville mennesket søge, og finde ham. Hvor skulle han gemme sig? - - Inde i mennesket, det var det sidste sted, mennesket ville søge. Du er så højt elsket, du vores medarbejder og ven, - vid at det giver genklang her hos os, – for du er også her – hver eneste gang, du vælger at lytte til dig selv, din egen kerne. - Vi er eet, vi er livet selv og livets kilde. Vi omfavner dig i dyb dyb kærlighed og respekt. Gå efter glæden, giv din tilladelse – leg og nydelse er livets mening. Metatron Bibliotek