Forside


26. november 2008 – Din usynlige navlestreng!



Lad os starte med at se på hvad en navlestreng er. Det er betegnelsen på forbindelsen mellem moderen og fosteret, det er fosterets livline. Navlestrengen betyder at barnet er et med sin mors ressourcer. Alt hvad moderen har, har også barnet. Der er ingen adskillelse, og alt hvad barnet behøver flyder direkte til det.

Med andre ord kan vi kalde navnestrengen en livline, en ubegrænset forsyningsline. Som du ved er navlestrengen formet som et rør, netop for at flowet skal være så uhindret som muligt.

Kan du forestille dig, at have en sådan forbindelse til Universets ubegrænsede ressourcer? Kan du forestille dig at leve med en intakt kanal, hvor igennem al Universets muligheder og overflod på alle planer flød helt uhindret til dig?. Jeg siger dig: Du har denne navlestreng, denne forsyningsline. – Hvis du vælger det!

Hmm, det har jeg ellers ikke mærket meget til. Jeg troede, at ligesom fosterets navlestreng kappes ved fødslen. Så afbrød vi også vores direkte forbindelse til Universet når vi inkarnerede. Hvordan hænger dette sammen?
Jeg har valgt at kalde denne forbindelse for ”usynlig”. - jeg kunne lige så godt have sagt ”den glemte navlestreng”. Det der altid har været en integreret del af at inkarnere her på planeten Jorden er – glemsel. - Hvis du ikke gik gennem denne glemsel, ikke glemte hvem du i virkeligheden er. - Hvordan ville du så lære det, du inkarnerede for? - Hvis du hver eneste gang du havde inkarneret, havde medbragt al den viden og al den storhed, der virkelig er dig. Ja alt du er når du ikke har valgt glemsel/inkarnationen. - Hvordan ville du så have fået de erfaringer, den viden, de oplevelser og de skabelser. Du har fået ved at gå gennem denne glemsel, iføre dig menneskeskikkelse og leve/eksistere i illusionen om, at du var adskilt fra os her? - DET er årsagen til at denne intakte og ubrydelige forbindelse/navlestreng – hidtil ikke har været særlig omtalt.

Hvorfor har kirken ikke fortalt os om dette? De har jo hævdet at vi pga synd – var for altid adskilt fra Gud, og at de havde eneret på at forlige os med en hævngerrig/dømmende Gud.
Lad os bruge fosterets navlestreng som billede. - Hvis Gud/moderen var dømmende eller hævngerrig – ville fosteret jo aldrig få alt det trængte gennem navlestrengen. - Så så lidt som moderen er hævngerrig/dømmende – er heller ikke det I kalder ”Gud”.
Samtidig må du ikke glemme, at INGEN og jeg siger igen INGEN kan fortælle dig eller andre noget, de ikke ved. -
Og dette med at du og alle andre har en konstant og aldeles ubrydelig navlestreng/forsyningsline til hele Universets ubegrænsede overflod og ressourcer. - Dette er The Secret. Det er dette, der er den hemmelighed, som også kirkerne og religionerne har arbejdet effektivt og intens for at skulle forblive en hemmelighed. Som du ved, er en hemmelighed kun en hemmelighed, så længe den ikke er alment kendt. - Noget af det der også sker netop nu ved årsskiftet 2008/2009, ER at vi bruger alle de kanaler, alle de muligheder vi har. - For at fortælle dig om sandheden bag den ældgamle hemmelighed. - Så helt klart vil dette komme på mange måder og i mange indpakninger/formuleringer. Vores største ønske er – at flest mulige vælger, at TILLADE SIG SELV – at have og leve med og i denne direkte forsyningsline.

Du pointerer hele tiden; - ”hvis jeg vælger det” ! Hvordan kan dette med at være en integreret del af det ubegrænsede Univers, være et personligt valg?
Hvordan skulle det kunne være andet, end hver eneste persons eget valg? Har du glemt den frie vilje?
Både Den frie vilje og ”Navlestrengen” ER Universelle love. - Dette betyder at ingen og intet, kan ændre ved disse love. - Uanset hvad du vælger at opleve, så står hele Universets ubegrænsede ressourcer til din disposition. Og så er det ligegyldigt om du har valgt at skabe dit personlige helvede eller himmerige. - Dit valg er ukrænkeligt = det er frit.
Navlestrengen = Din adgang/din opkobling på alle det ubegrænsede Univers overflod af ressourcer – står til din rådighed. - OGSÅ når du vælger FEELGOOD, som din livsvejleder.

Hvorfor er det blevet så ”anerkendt” at man skal opfylde en bunke ydre krav. Ja, det kan høres ud som om jo mere selvpineri man vælger jo mere ”åndelig” er man?
Lad mig bruge Else som eksempel. Som ganske ung mødte hun en mand, hun ikke havde lyst til at blive partner med. Ja, med hendes egne ord: ”alt på mig strittede og mit indre skreg NEJ”. Samtidig vidste jeg, at det jeg for enhver pris ville undgå – var guds vilje for mig.” - Behøver jeg sige, at i dag ved Else at det var dressuren til sexslave, der gjorde hun oplevede kristen = sexslave. - Men en ting hun ikke var ene om er; – at opleve at gud ikke ønsker, at du nyder livet.

Som Else selv siger: ”Der er meget godt i Bibelen, men der findes ikke bedre middel til psykisk terror!” -
Det kan måske lyde underligt for nogen, men i dag er hun fuldt bevidst om, at hun hele livet har haft denne direkte navlestreng/opkobling til Universets kilde. - Med hendes egne ord. - "Havde noget været anderledes, havde jeg ikke været den jeg er i dag. = Alt er perfekt”.
Det jeg vil frem til ved at bruge Else som eksempel er, UANSET hvordan dit liv ser ud, har set ud – så kan du i dag, i dette NU vælge at tillade dig selv – at sige JA, ja til at åbne din navlestreng, åbne din direkte forbindelse ja, din forsyningslinje fra dit liv her og nu til Universets overflod.

Hvordan gør jeg det – rent konkret? - Jeg har brug for at få det helt elementært. - Jeg har brug for hjælp til at tillade mig selv, at stoppe kritikken af mig selv. Hjælp til at slutte fred med mig selv. Helt ind.
Ja, du har ret, dette handler ikke om ”at sige de rigtige sætninger”. Blive ved at fokusere på at alt er perfekt. Lukke øjnene for alt der ikke er smukt osv. osv. Dette handler om at slutte fred, først og fremmest med sig selv på alle planer. - Når alt kommer til alt er du jo også alt der er. - Da du jo ikke kan være uden for dette – alt der er. = Du er det. - Der er intet, der ikke også er dig.

Lad os starte meget skematisk med at give dig nogle redskaber:
Tilgivelse – Tilgivelse er ikke primært en følelse, men et valg!
Når du vælger at sætte ord på tilgivelsen af DIG SELV og den anden. - Så tillader du dig selv at slippe de barske og skadelige følelser der sidder i dig, og skader dig. Ja, er som canser i dit indre.

Sæt fri – Brug nogen tid på at finde ud af hvor du destruerer dig selv.
Hvor du begrænser dig selv. - Hvor er modstanden – når du siger ordene: ”JEG ER EN SUCCES” - ”JEG ELSKER MIG SELV” Sandheden er at du er en succes, fordi du er dig. - Succes er ikke noget du kan blive eller få – for du er det allerede i dette nu.
VÆLG så at sætte dig selv fri, efterhånden som du får øje på de selvskabte lænker.

Feelgood – Brug nogen tid på at finde ud af – hvad der giver dig en god følelse.
Hvad har du lyst til. Hvad vil du opleve, gøre, se, prøve. - Skriv gerne en liste. Forestil dig at du oplever det du ønsker, har det forhold, hus, bil, båd, firma osv. osv. – at du ER hvor du gerne vil være, at din fremtidsdrøm er på vej til dig. HUSK AT NYDE DIT NU OG DIT LIV.

På samme måde som du mest kigger ud af forruden, når du kører bil, og kun kaster et blik i bagspejlet. - På samme måde er det med at have mest opmærksomhed på din fremtid, det du har lyst til. Og kun kaste et blik på din fortid, det du ikke har lyst til. - Størrelsesforholdet mellem forruden og bagspejlet – er et godt eksempel på hvor begrænsende det er at se bagud og på det du ikke ønsker – i stedet for frit at fokusere på det du vil, der du vil hen og nyde hvor du er.

Herfra omfavner vi hver eneste af jer med dyb dyb kærlighed. Vi følger hver eneste af jer tæt, for vi er så imponerede over alt du gør, og alt du skaber. - Du vores elskede ven og medarbejder.


Metatron


Bibliotek