Forside


20. juli 2008 - "Efter forestillingen" om dit udvidede selv.



Det kan godt være at du undrer dig over, at jeg nu vil tale om noget så underligt som "Efter forestillingen! - Bare rolig, jeg ved godt at du ikke er skuespiller, eller er du?

Ja, jeg ved ikke hvad i alverden du mener, med at antyde at jeg skulle være med i en forestilling. Jeg er en seriøs lysarbejder, bare så du ved det. (fnyser).
Ja, jeg ved godt at der er visse begrænsninger i din opfattelse af dig selv. Det er jo også derfor jeg tager ordet nu, netop for at hjælpe dig til ny forståelse af hvem du er, og hvad du er med i.

Efter forestillingen! - Er det livet her på jord, denne inkarnation - du omtaler som "forestillingen"?
Bravo, der fangede du den. Ja at sammenligne en inkarnation med en forestilling på et teater; - er en god måde at få sat livet som menneske på plads i den større sammenhæng.

Lad mig lige nævne nogle af de ting jeg nu vil tale ud fra, og som jeg forventer at du har helt på plads. Denne inkarnation - det liv du lever nu, og hvor du har valgt at være med som lysarbejder i denne fantastiske tid, hvor alt forandres hele tiden og du skaber livet mens du lever det fra øjeblik til øjeblik.
Ja, som nogen af jer ved, så var det meningen at livet på jeres planet Jorden/Gaia skulle afsluttes rundt år 2000.
Så der er egentlig ingen drejebog for det der sker nu. Der ER ingen plan med hvad du skal, eller hvad der skal ske. - Du = dit udvidede "jeg" = Hele jordens befolkning er jo også dig. Dette "du" skaber, hvad der sker fra nu til nu. - Derfor der er ingen plan, du er der ikke med et formål, selvom du kom med et formål, så er det fortid. - Nu er du der, fordi du har valgt at være der og netop være en del af denne skabelse. Husk - at vælge bevidst frigiver energi og forandring er altid til det bedre.

Efter forestillingen

Lad os starte med at forestille os, at du står ved din mors dødsleje; hun er gammel og mæt af dage og klar til at afslutte denne forestilling. (dø/gå over).
Den sidste tid har hun mere og mere været på besøg på denne side, og nu er hun klar til at gå over, så naturligvis er hendes fokus rettet fremover. - Samtidig så sidder hendes sidste rolle (rollen som din mor mm) stadig i hende, hun er jo endnu i den fysiske krop - i menneskekostumet. Ja, det er en tid, hvor det er helt almindeligt, at den der er på vej tilbage hertil - kan opleves noget fraværende, som I kalder det.

Mange steder på jorden - mest i det i kalder "civiliserede samfund". Har I skabt en holdning hvor afskedsscenen bliver teatralsk. I har skabt en regel, - der siger, at I skal græde og sørge og frem for alt være tilstede når en af jeres forældre går bort.
Hmm helt klart har dette været en del af oplægget ,til at fremmedgøre jer fra jeres position som skuespillere, - der går på scenen aften efter aften.
En af grundene til at jeg taler om disse ting nu er. - At også dette vil og må forandres i og med at hele oplægget omkring familier, samfund, afdøde, nulevende, kommende, - ja helheden hvor skellene forandres er i fuld gang. Helt klart indebærer dette jo, at det er nødvendigt at fastlåste forståelsesrammer erstattes med åbenhed/vished/viden/forandring efterhånden som hver af jer vokser ind i større forståelse og accept.

Da din mor dør fra jer; forventer mange at hun her vil møde din far og sin familie fra sidste liv. - Når du nu ved, at livet hvor hun var mor til dig, i virkeligheden kun er hendes sidste forestilling på Jorden. Så tror jeg, du begynder at forstå, at mangt og meget af de forventninger ikke mindst kirker og religioner har givet jer som sandheder. I virkeligheden mere handlede om at fremmedgøre jer fra jeres egentlige virkelighed. - Også det var en del af det game, du har været med i, gennem de utallige inkarnationer også du har haft på Jorden.

Øh, jeg ved ikke hvorfor, men selv om jeg ved, at dette kun er en af mine utallige inkarnationer. Så har jeg da altid ligesom oplevet både de levende og døde familiemedlemmer, ud fra den rolle personen havde i forhold til mig denne gang. Hmmmmmmm

Hvordan hænger det egentlig sammen det med forældre, børn, det er som om der er et bånd af en slags mellem dem. Uanset hvordan de har behandlet hinanden, ja uanset om børnene er vokset op hos dem. Det kan virke som om der er en forbindelse/bånd af en art. Vil du sige noget om det?
På samme måde som mange af jeres skuespillere er en del af en trup en gruppe. På samme måde er du ikke bare dig selv, - du er samtidig en del af en gruppe-energi. -Nu taler jeg om dig som "person", dig der sidder og læser dette. Du er ikke bare den person du ser i spejlet. Det du ser er som overfladen af din hånd. Det der gør din hånd til din hånd, er egentlig ikke det du ser, men det der er bag huden/overfladen. - På samme måde det der gør at du er dig. Er ikke det du ser i spejlet - men den gruppe du er energimæssigt.

Det må du gerne forklare nærmere, nogen siger at alt er aftalt før vi inkarnerer, andre at vi inkarnerer i samme slægt/familie bare i forskellige roller. Hvad er det for en gruppe du taler om, og hvem er i den energi-gruppe, som hver af os der er inkarneret i virkeligheden også er?
Lad mig lige starte med at slå fast, at der intet nyt er i det jeg siger nu. Du kan sammenligne det med hvad der er sket omkring astronomi, jeres kendskab til verdensrummet. - Hvilken udvikling der har været fra første gang mennesket betragtede stjernehimlen. - Til i dag, hvor jeres kendskab er øget gennem blandt andet gennem stadig stærkere kikkerter og måleinstrumenter.

Så helt rolig, det er noget tilsvarende der er ved at ske også gennem at sløret/adskillelsen mellem at være inkarneret på Jorden og være på denne side - mere og mere opløses. I er jo også de allerførste der kan være multidimensionelle, mens I er i fysisk skikkelse.

Tilbage til dig og din familie. - Dette er helt ens om du vokser op i et kærligt hjem, med voldelige forældre, bliver bortadopteret ved fødslen eller ..........
Uanset hvordan din opvækst er - så er det aftalt på forhånd. Du kan kalde det startopstillingen, - denne er forudaftalt, en fastlagt del af den rolle du har valgt denne gang.

Lad mig lige sige at en hel del af fx de bortadopteredes savn og længsel efte deres biologiske forældre. Er en del af illusionen om at biologiske forældre er lykken for et barn. På samme måde som ordet "mor" jo er et af de mest misbrugte ord. Det er tillærte illusioner og kunstigt opbyggede forventninger uden hold i realiteterne, der gør ord som mor og forældre så belastede.

Tilbage til dig og din energi-gruppe - du kan også kalde det en suppe/soup. - Omkring og i dig - er ikke bare dig, der er alle dem, du skabte aftaler med inden du kom. - Du har aspekter af alle i din startopstilling. - Ligesom du nødvendigvis også har aspekter af din kommende familie. (ja, dette er jo også aftalt før du inkarnerer.) - Vil lige minde dig om at på denne side eksisterer begrebet tid ikke. Her er kun NU.

Hvad så hvis en af forældrene dør, og inkarnerer igen mens jeg lever. Forsvinder det aspekt så fra min energi-gruppe?
NEJ; og dette er noget der kan være lidt svært at forstå, - så jeg vil foreslå, at du vælger at acceptere, at sådan er det.
Så rent konkret så kan din far dø og inkarnere som din nabos barn og blive deres viltre teenage datter, - samtidig som han stadig er en del af din gruppe-energi.

Lad mig lige tilføje en vigtig ting. Det er ikke hele dig der er inkarneret; en hel del af dig vil altid være på denne side.

Husk lige, at dette er kun 1 af mange måder at fremstille disse realiteter på. Det vi her kalder sandheden er også en forståelses ramme. Som du ved, er der lige så mange aspekter af sandheden, som der er mennesker, der udtrykker den. I er jo hver især både fysisk udtryk for en gruppe-energi og på samme tid er i mennesket, - i er alle dele af den samme enhed.

Hvad sker der egentlig med en persons gruppe-energi når forestillingen er slut og de går over?
Prøv om du kan følge mig. Jeg skal prøve at gøre det enkelt. - Du ved, at når din mor går over, så er forestillingen, hvor hun var din mor slut. - Som skuespilleren lægger hun kostymet (kroppen) efter sig og vender tilbage til sin virkelighed (livet her). - Alle dele af den energi-gruppe hun havde er jo også her. Uanset om de stadig er på scenen eller ej. - Helt klart møder hun jo også dem af sin (sidste) energi-gruppe, der sluttede før hun selv. - Så helt klart bliver der udvekslet oplevelser og lavet nye aftaler. - Det der ikke sker, er at de fortsætter samme rollespil her, - som de spillede sidst, de var på scenen.

Kontakt med afdøde

Der er ikke noget nyt i at nogle mennesker er medier, kan kontakte/tale med afdøde. - Jeg ved, at det har været noget "underligt noget". Meget er foregået i lukkede kredse. Og frem for alt har været bandlyst af religioner og kirke. - Husk lige at hele det eventyr om at din familie var din familie både i dette liv og livet herefter. At livet startede ved fødslen og så fortsatte efter døden, hvor det eneste I havde og se frem til var at møde jeres familie og fortsætte i denne fastlåste rolle. - Det er et eventyr kirken og magthaverne havde brug for for at holde jer nede og kunne udnytte og styre mennesker.

Som du ved nu, så er virkeligheden helt anderledes. Du er aldeles ikke kun dig, eller den du ser i spejlet, du er også på denne side, ligesom du er en stor energigruppe som også er dig. Nu ved du også, at de døde familiemedlemmer faktisk mere er en del af altet her, end de er den, de var i relation til dig denne gang. - Ja, den mor eller far du har lært du skulle møde når du døde, er måske for længst inkarneret og i gang med helt andre oplevelser og erfaringer.

Summa summarum - når du kontakter afdøde. - Kontakter du i virkeligheden kærlighedens kilde her. - Helt klart kan du få kontakt med din afdøde mor, der vil altid være aspekter af hende her. Men hun er ikke mere i rollen som din mor.

Når du kontakter en afdød, kontakter du både aspektet af den "person", på samme måde når du kanaliserer en afdød eller andre af os her. - Her eksisterer ikke nogen "enkelt person" eller enkelt entitet, - hver af os er energigrupper, og dele af alt der er.

Egentlig skrev jeg disse ord, som en forståelsesramme til Else, men da jeg ved, at flere kan have gavn af dette vælger jeg at det kommer som Megafon.



Metatron


Bibliotek